Logo

A. Andersen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
A. Andersen, Anthon Andersen, egl. Anthon Axelsen, 31.5.1835-10.7.1909, bestyrer af det jyske redningsvæsen, vicekonsul. Født i Randers, død i Lemvig, begravet samme sted A. der var født i små kår kom i skibstømrerlære, sejlede som skibstømrer nogle år i oversøisk fart og fik 1858 arbejde på skibsværftet i Lemvig. Her antog bestyreren af redningsvæsenet, justitsråd Christopher Claudi ham 1860 som medhjælper, og han viste snart at han var manden på den rette plads. Ved damperen Arctics stranding på Harboøre strand okt. 1860 lagde han stort personligt mod og handlekraft for dagen og fik æren for at størstedelen af besætningen og passagererne reddedes. Fra da af var han uløseligt knyttet til redningsvæsenet og da Claudi 1869 tog sin afsked ansattes han som bestyrer.

For sin 40-årige virksomhed som sådan høstede han stor ære og modtog talrige inden- og udenlandske hædersbevisninger. Han var levende interesseret i redningsvæsenets udvikling og fremkom stadig med forslag om forbedringer, ligesom han foretog rejser til England, Tyskland og Holland for at studere de fremskridt der var gjort i disse lande. Med sin klare forstand og praktiske erfaring forstod han at finde de rette udveje til forbedring og føre dem igennem over for autoriteterne. Den ene station blev oprettet efter den anden og antallet af stationer voksede under A.s styrelse fra 25 til 61. Han var ærespræsident for flere udenlandske kongresser angående redningsvæsenet og hans råd blev søgt fra alle kanter. På forskellige måder støttede han Vestjyllands fiskerbefolkning. Han var ved sin død vicekonsul for Sverige, Rusland, England og Belgien; i øvrigt var han i mange år strandingskommissionær og befuldmægtiget for talrige assuranceselskaber.

Familie

Forældre: murer Axel A. (død 1844) og Mariane Nielsen (ca. 1799–1867, gift 2. gang med murermester og husejer i Roslev, Salling, Christen Astrup). Gift 31.5.1864 i Varde med Emanuella Johanne Vilhelmine Dolgorucki Claudi, født 23.4.1843 i Ålborg, død 11.10.1907 i Lemvig, d. af stiftsprovst Sophus Vilhelm C. (1818–91) og Catharina Ivan Dolgorucki (1810–83).


Udnævnelser

R. 1878. DM. 1892. K.21908. M.f.D.R. 1860. F.M.G. 1902.


Ikonografi

Relief af Bundgaard, 1911, på gravstenen. Foto.


Bibliografi

C. P. Eisenreich i Hardsyssels årbog, III, 1909 157–63. Samme: Det nørrejyske redningsvæsen, 1927. J. Gr. Pinholt i Vikingen XV, 1938, nr. 17 6–11.




Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 589 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• A. B. DrachmannA. B. Drachmann, Anders Bjørn (Asbjørn) Drachmann, 27.2.1860-22.8.1935, filolog. Født i...
• A. la CourA. la Cour, Albert Philip la Cour, 9.12.1841-28.2.1906, landbrugsskoleforstander. Født i...
• A. MentzA. Mentz, August Mentz, 5.12.1867-6.11.1944, botaniker. Født i Gilleleje, død i Kbh....

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os