Logo

A. Therkelsen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
A. Therkelsen, Anders Therkelsen, 1.11.1854-29.5.1896, ingeniør jurist, belysningsdirektor. Født i Horsens, død i Kbh. (Johs.), begravet samme sted (Holmens). T. blev student 1872 fra Metropolitanskolen, tog n.å. filosofikum og polyteknisk adgangseksamen og blev 1877 cand.polyt. i anvendt naturvidenskab. Efter eksamen blev han assistent ved universitetets kemiske laboratorium og fik n.å. samme stilling ved Carlsberg laboratoriets kemiske afdeling. Imidlertid var han 1879 – økonomisk uafhængig som han var – begyndt at studere jura og blev 1883 cand.jur. hvorefter han blev fuldmægtig hos højesteretsadvokat Edouard Buntzen.

Efter dennes død 1885 blev han sekretær hos den nylig tiltrådte borgmester for Kbh.s magistrats 4. afd C. K. Øllgaard, blev n.å. fuldmægtig og kontorchef og chef for magistratens 4. afdelings sekretariat, en stilling hvori han gjorde god fyldest. 1891 udnævntes han til den nyoprettede stilling som direktør for Kbh.s belysningsvæsen hvorunder såvel gasværker som elektricitetsværker blev henlagt.

T. gennemførte en række udvidelser såvel af det ældste gasværk, Vestre, som af Østre gasværk der fra 1894 underkastedes en større ombygning. Også fuldførelsen af elektricitetsværket i Gothersgade, i brug 1892, og en række udvidelsesarbejder her i de nærmest følgende år samt planlægningen af Vestre elektricitetsværk, opført 1896–98, faldt i T.s direktørtid, og hans uventede død efter en kortvarig sygdom føltes som et stort tab.

Foruden sin embeds-gerning varetog T. en række andre hverv. 1886 var han således medlem af og sekretær for et af Industriforeningen nedsat udvalg angående en eventuel lov vedrørende patent og mønsterbeskyttelse. Fra stiftelsen 1892 til sin død var han medlem af bestyrelsen for Dansk ingeniørforening og dennes kasserer. Som formand for redaktionsudvalget har han ydet en betydelig indsats under udviklingen af medlemsbladet Ingeniøren.

Også ingeniørforeningens voldgiftskommissioner interesserede T. i hans dobbelte egenskab af tekniker og jurist, og det første udkast til regler for disse skyldes ham. Fra 1893 var T. revisor i Industriforeningen og fra 1895 medlem af sammes repræsentantskab. Fra 1887 var han medlem af overbestyrelsen for De danske skytteforeninger og af dennes forretningsudvalg. 1894 blev han medlem af bestyrelsen for KTAS. T. var kendt som en fremragende skakspiller, og 1879–81 var han dansk redaktør og udgiver af Nordisk Skaktidende.

Familie

Forældre: købmand, skibsreder, senere ejer af Skerrildgård Søren T. (1818–99) og Mette Kirstine Lund (1829–58). Gift 24.11.1881 på Frederiksberg. med Anna Emilie Conradt Ekeroth, født 15.10.1856 i Horsens, død 3.6.1904 på I rbg., d. af overlærer ved Horsens lærde skole, cand.polyt. Carl Conrad Emil E. (1814–91,gift 1. gang 1840 med Charlotte Sophie Jensine Borchsenius, 1814–41) og Laura Kirstine Søborg (1819–72).


Ikonografi

Foto.


Bibliografi

Rich. Møller i Ingeniøren V, 1896 153f. Beretn. fra overbestyrelsen for de da. skytteforen. april 1897 5. Kbh.s gasværker 1857–1932, udg. Kbh.s belysningsvæsen, 1932. C. Hentzen: 40 år i Kbh.s elektricitetsværkers tjeneste, 1933.



Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 588 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• A.D. LundA.D. Lund, Anne Dorthe Lund, født Holst, d. 29.10.1759, skuespiller. Død i Kbh., begravet...
• A.C. Larsen 3A.C. Larsen, Alfred Christian Larsen, 12.1.1840-11.2.1914, forfatter, bibliotekar. Født i...
• Adolph Siegfried v. der OstenAdolph Siegfried v. der Osten, 21.10.1726-2.1.1797, greve, udenrigsminister. Født i Sorø,...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os