Logo

A. Thiset

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
A. Thiset, Anders Thiset, 25.2.1850-14.7.1917, genealog, heraldiker. Født i Kbh. (Garn.), død samme sted, begravet i Tårbæk. Efter afgangseksamen fra Melchiors borger- og realskole 1864 blev T. ansat ved intendanturen for den kgl. civilliste. Fra 1872 drev han adelshistoriske studier, en interesse der skulle optage ham resten af livet. Kilderne fandt han især i gehejmearkivet hvortil der dengang ikke var adgang for enhver, men hvor han nød gehejmearkivar C. F. Wegeners velvilje. I sine erindringer For 40 Aar siden (Fra Arkiv og Museum 2. serie I, 1925) har T. med megen humor skildret særhederne hos dem der arbejdede i gehejmearkivet i Wegeners tid.

T. blev 1883 ansat som assistent ved gehejmearkivet, blev 1889 arkivsekretær i Rigsarkivet og efter C. F. Brickas udnævnelse til rigsarkivar 1897 arkivar og chef for Rigsarkivets 1. afdeling. Ved Brickas død 1903 nærede Christian IX ønske om at T. blev ny rigsarkivar, men kultusministeren lod kongen udnævne V. A. Secher. Til denne havde T. hidtil haft et godt forhold, men det forbitredes helt da Secher rettede chikanerende beskyldninger mod T. Han tog sin afsked fra Rigsarkivet med udgangen af året 1915. T. var fra 1889 medlem af bestyrelsen for Samfundet for dansk-norsk genealogi og personalhistorie og blev 1903 formand for dets danske afdeling efter Bricka. Skønt uden akademisk uddannelse optoges han 1896 som medlem af Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie og sprog og blev 1903 dets sekretær.

1906 udnævntes han til medlem af det svenske Kungl. samfundet for utgifvande av håndskrifter rorande Skandinaviens historia. I sin afhandling Bidrag til Oplysning om Slægtskabsforholdene mellem nogle danske Adelslægter af samme Navn (Historisk Tidsskrift 5.r.I, 1879) fastslog han at det i middelalderen ikke var navnet, men våbenet der udgjorde det sikreste holdepunkt ved udredelsen af slægtskabsforhold hvilket blev hans vigtigste metodiske bidrag til den videnskabelige udforskning af de gamle adelsslægters genealogi.

1884 udkom 1. bind af Danmarks Adels Aarbog som T. redigerede til sin død sammen med H. R. Hiort-Lorenzen. T. nåede at udarbejde næsten 400 stamtavler til adelsårbogen der vandt europæisk ry. Det havde oprindelig været hans tanke først at publicere alle de uddøde slægters genealogier, men den kreds af adelige der stod bag årbogen ønskede at den også kom til at indeholde nulevende slægters stamtavler. Middelalderslægterne lå dog T.s hjerte nærmest.


Genealogierne byggede han hovedsagelig på arkivalsk materiale i Rigsarkivet. Han brugte principielt ikke de adelige slægtebøger, og indskriftmateriale udnyttede han slet ikke. For den nyeste tids vedkommende er hans kildegrundlag undertiden svagt da han ikke støttede sig til kirkebøgerne. I modsætning til de ældre adelsgenealoger, hvis indsamling af data ikke havde ført til udgivelser, valgte T. at nyttiggøre de foreløbige resultater af sine studier ved at publicere dem. Senere fremdragelse af hidtil ubenyttet kildemateriale og et modificeret syn på brugen af samme våben har rokket ved de antagelser T. lagde til grund for slægtssammenhængen i den ældste tid.


Alligevel må T.s møjsommeligt udarbejdede adelsgenealogier anses for pionerarbejder hvis værdi for den historiske forskning i almindelighed stadig er overordentlig stor. T.s genealogiske samlinger og tegninger af segl og våbener opbevares i Rigsarkivet. Den opfattelse af adelsbegrebet T. formulerede i afhandlingen Begrebet Dansk Adel, særlig med Hensyn til Kong Christian V's Adels- og Vaabenbreve (Historisk Tidsskrift 7.r.II, 1899–1900) og i Nyt dansk Adelslexikon, som han udgav 1904 sammen med P. L. Wittrup, var uden tvivl en følge af ønsket om praktikable redaktionsprincipper for adelsårbogen og var formentlig også udtryk for et hensyn til den eksklusivitet som Estruptidens adel tilstræbte. Det er siden blevet påvist at T.s vægring ved at anerkende konsekvenserne af enevældens lovgivning, der bl.a. opererede med personlig og arvelig rangadel, historisk set er uholdbar.


Af T.s andre iifhandlinger i Historisk Tidsskrift kan nævnes hans polemik med Gustav Bang om den danske adels "forfald" (7.r.I-II, 1897–1900) og med A. D Jørgensen om Niels Ebbesens slægt (5.r.V, 1885, og 6.r.II, 1889–90). I Personal-historisk Tidsskrift skrev han bl.a. Forglemte Adelsslægter (I-II, 1880–81) og Bidrag til den danske Adels Slægtshistorie (2.r.V, 1890, og 3.r.III, 1894) med kritik af de Markmand'ske og Frost'ske slægt sfabler. Om og af gamle Breve var et foredrag der blev trykt i Museum 1896, II. For Danske selskab udgav T. Eline Gøyes jordebog, 1892, og Danske adelige Brevkister, 1897. I Danske Magazin 5r.VI, 1909, offentliggjorde han De to Norbyslægiers Herkomst. En genealogisk-heraldisk Undersøgelse. Til repertoriet over Danmarks breve fra middelalderen har han udarbejdet registeret.


Adskillige biografier af adelige i Dansk biografisk Lexikon, 1. udg. skyldes T. der også skrev herregårdenes historie før 1600 til 3. udg. af Trap Danmark og Broholms historie til William Norvins og Eiler Nystrøms "Fyens historiske Herregaarde" I, 1909. Interessen for adelsgenealogi førte tidligt T. ind på studiet af våbener og segl. Hans afhandlinger Nogle Bemærkninger om dansk Heraldik i Fortid og Nutid og Vaabenmærkerne fra Island, Færøerne og Kolonierne er trykt i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1902 og 1915. Med sit grundige kendskab til det righoldige heraldiske materiale i Rigsarkivet var han ubestridt sin generations kyndigste heraldiker hvis råd indhentedes når våbener skulle gengives korrekt.


T. var selv en særdeles habil tegner, nøgtern i sin opfattelse og med udpræget stilsans. Hans mange farvelagte våbentegninger i adelsårbogen er ypperlig heraldisk kunst. Hans artikler Om danske By- og Herredsvaaben i Tidsskrift for Kunstindustri IX-X, 1894, og Skaanske By- og Herredsvaaben i den danske Tid i Historisk tidskrift for Skåneland I, 1903 var med til at vække interessen for kommunalheraldik. T. medvirkede ved fastsættelsen af kommunevåbenerne for Frederiksberg, Nørresundby, Sorø, Esbjerg, Marstal, Herning og Lyngby-Tårbæk. Som sigillograf var T. en uhyre skarpsindig iagttager og i besiddelse af en sober evne til at aftegne segl med den største nøjagtighed.


Hans værk fra 1905 om Danske adelige Sigiller fra det XV, XVI. og XVII. Aarhundrede hvor seglene er ordnet efter deres heraldiske indhold svarende til T.s genealogiske tolkningsprincipper er et monument over hans talent som segltegner. Seglværket var kronologisk en fortsættelse af Henry Petersens arbejde om adelsseglene fra 1200 og 1300-tallet der efter dennes død blev udgivet af T. 1897. Han besørgede også udgaven af Henry Petersens værk om "Danske kongelige Sigiller samt sønderjyske Hertugers og andre til Danmark knyttede Fyrsters Sigiller 1085–1559" der udkom 1917 kort efter T.s død. Som arkivmand registrerede T. bl.a. de ældre adelige privatarkiver, men var modstander af proveniensprincippet i dets yderste konsekvenser.


Adskillige andre ordningsarbejder bærer præg af T.s sirlige hånd. Dele af seglsamlingen er dannet af T. Den velvilje han nød i kongehuset bevirkede at han fik overdraget at ordne arkiverne efter Christian IX, dennes brødre prinserne Vilhelm og Hans samt Frederik VIII. Med imødekommende og elskværdig hjælpsomhed bistod han mange med oplysninger fra arkivalierne hvis skrift han tydede med stor sikkerhed. Den myreflittige arkivar med den skarpe hukommelse var desuden et sundt friluftsmenneske der glædede sig over naturen omkring sin ejendom Tronholt i Klampenborg hvor han var en strålende vært for en stor vennekreds.


Familie

Forældre: kvartermester, senere overvagtmester ved livgarden til hest Hans Andersen T. (1817–64) og Ane Kirstine Rasmusdatter (1824–76). Gift 1. gang 7.12.1877 i Kbh. (Johs.) med Ingeborg Larsdatter (Hansen), født 21.4.1852 på Stenagergård, Sengeløse, død 1.2.1906 i Kbh., d. af gårdejer, senere amtsrådsmedlem Lars Hansen (1828–1904) og Ane Marie Hansdatter (1822–1907). Gift 2. gang 21.3.1908 i Marstal med Olivia Marie Christine Sørensen, født 11.2.1878 i Marstal, 16.4.1965 i Lyngby, d. af skomagermester Frederik Anders S. (1850–1946) og Mariane Sofie Larsen (1856–1938).


Udnævnelser

R. 1894. DM. 1911.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

A. T. i Fra arkiv og museum 2.r.I, 1916–25 3–21 49–62 (erindr.). – Nationaltid. 14.7.1917. F. J. West i Berl. tid. 15.7. samme år C. C . Clausen i Politiken s.d. Th. Hauch-Fausbøll samme sted 18.7. samme år [P. B. Grandjean] i Dansk adel og borgerstand II, så. 36. [Th. Hauch-Fausbøll] i Dansk adels bl. VII, samme år 8?f. J. Richter i Højskolebl. XLII, samme år 1123f. L. Bobé i Pers. hist. t. 7.r.II, samme år 243–47. Axel Linvald samme sted III, 1919 81–83. Kr. E[rslev] i Hist. t. 9.r.I, 1918–20 230f. Hist. t. XXXVIII, Sth. 1918 59. L. Bobé i Danm.s adels årbog L, 1933 indledn. og 65–68. – Papirer i Rigsark. Levnedsheretning i ordenskapitlet.



Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 593 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• A. FalkenskioldA. Falkenskiold, Arnoldus Falkenskiold, 13.6.1743-15.5.1819, landmand, officer. Født i...
• Ad. Stender-PetersenAdolf Frans Emil Stender-Petersen, 21.7.1893-16.4.1963, filolog, litteraturhistoriker....
• A. KornerupA. Kornerup, Andreas Nicolaus Kornerup, 7.2.1857-3.9.1881, Grønlandsforsker. Født i Kbh....

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os