Logo

Adelaide

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

 

Adelaide, ['ädəleid]: hovedstad i den australske forbundsstat South Australia ved Torrens-floden 10 km fra havet og havnen Port Adelaide;; 1,26 mio. indb. (2011). Byen ligger ved Saint Vincent-bugten; tidligere var dens vækst nært forbundet med store mineralfund i staten og siden med landbrugets udvikling. Efter 2. Verdenskrig betød stor indvandring fra Europa (Storbritannien, Italien og Grækenland) sammen med store fødselsårgange, at indbyggertallet hurtigt steg. I 1970'erne ankom desuden mange flygtninge fra Vietnam og Cambodja. I de år voksede industrien kraftigt; senere er især servicesektoren udvidet, og de største industrier (to olieraffinaderier, kemikalie- og tekstilproduktion) ligger nu nord og syd for byen.


Byen ligger i læ af bjergkæden Mount Lofty og har et tørt subtropisk klima. Den oprindelige byplan fra 1837 gav den to centre, nord og syd for River Torrens. Den vigtige havneby Port Adelaide udvikledes siden som selvstændig by, men de to byer er nu sammensmeltet.


Adelaide præges af ældre, elegante stenbygninger, der vidner om tidlig selvstændighed og velstand. Den brogede befolkningssammensætning skaber en kosmopolitisk atmosfære. I byen afholdes årligt det australske Formel 1 Grand Prix og hvert andet år Adelaide Festival of Arts.


Adelaide blev grundlagt, efter at britiske kolonister var gået i land på Kaunda-stammens territorium 28.12.1836. Opkaldt efter William 4.s dronning. Oberst William Light tillægges æren for beliggenhed og byplan med en bykerne gennemskåret og omgivet af parker. Universitet. Tekstilindustri. Udfører hvede, uld og malm.

I 1800-tallet var Adelaide fristed for protestantiske dissenter, deraf tilnavnet "City of Churches".



Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 131 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• JessheimJessheim, service- og handelsby 35 km nordøst for Oslo, opvokset omkring jernbanen...
• JelsJels, by i Sønderjylland 20 km nordvest for Haderslev; 1993 indb. (2017). Jels ligger i...
• AbomeyAbomey, by i det sydlige Benin i Vestafrika; 90.200 indb. (2012). Abomey er handelsby og...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os