Logo

ADSL

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook


ADSL, Asymmetric Digital Subscriber Line, digital transmissionsform, hvor abonnenten via telenettets eksisterende abonnentledningsnet modtager data med høj hastighed, mens afsendelse af data sker med lavere hastighed (deraf betegnelsen asymmetrisk). Til ADSL benyttes modemer, der udnytter de eksisterende kobbertråde til at transmittere op til 6 Mbit/s fra centralen til brugeren og op til 640 kbit/s i modsat retning. ADSL bruger høje frekvenser, som gør det muligt at anvende ADSL på samme ledning som en telefonitilslutning eller en forbindelse til ISDN, når der hos kunden indsættes et filter (en såkaldt splitter), som kan udskille tilslutningerne fra den fælles linje til centralen.


Rækkevidden for ADSL afhænger af hastigheden. Ved 6 Mbit/s er rækkevidden op til ca. 3 km, og ved 2 Mbit/s ca. 5 km for normale kabeltyper. Krydstale i kabler med mange ledninger kan dog begrænse de opnåelige rækkevidder betydeligt, og alle trådpar i et kabel kan derfor ikke samtidigt benyttes til ADSL.

ADSL2 og ADSL2plus er videreudviklinger af ADSL, som kan klare op til 24 Mbit/s fra net til kunde, og op til 1 Mbit/s fra kunde til net. De højere hastigheder kan dog kun opnås ved korte abonnentledninger, og den relative forbedring for kunder med lange linjer er begrænset. Derfor kræver en større almen overgang til højere hastigheder, at der etableres nettilslutning tættere på kunderne.


ADSL blev introduceret i Danmark i 2000 og har vundet hurtig udbredelse; ved udgangen af 2005 var der ca. 850.000 kunder, der benyttede ADSL som adgang til internettet. ADSL kan også benyttes til andre ydelser som fx VoIP, IP-TV, hjemmearbejdspladser eller virksomhedsinterne net. Se også XDSL.


En xDSL teknologi. Det er en særlig teknik, som gør det muligt at sende data med meget høj hastighed via telefonnettets kabler. Det er en stor fordel, når man sender eller modtager store datamængder.
Hastigheden er asymmetrisk. Den maksimalt opnåelige hastighed upstream (computer til internet) og downstream (internet til computer) er ikke nødvendigvis den samme.



Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 596 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• it-kontraktkontrakt om brugs-, ejendoms- eller ophavsret til et it-system eller it-funktioner. En...
• konvertering 3konvertering, (afledn. af latin convertere 'vende rundt'), i informatik den proces at...
• koncentratorkoncentrator, enhed i et tele- eller datanet, som modtager trafik fra mange kanaler...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os