Logo

Latinamerika

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

 

Latinamerika: fællesbetegnelse for det spansk og portugisisk-talende Amerika, dvs. Syd- og Mellemamerika, Mexico samt dele af Vestindien. Vedr. geogræsk beskrivelse se Sydamerika.

 

• Indianske højkulturer. Omkring 1500 f.Kr. skabtes i Mexico og Mellemamerika en række kulturer som dannede grundlaget for de senere indianske højkulturer. hvoraf den første, La Venta-kulturen, udvikledes 800-400 f.Kr. Ca. 300 e.Kr. indledtes i Mexico den klassiske periode med Teotihuacán-kulturen, toltekerne og aztekerne som de mest fremtrædende. På Yucatán-halvøen skabtes maya-kulturen. Omkring Peru udvikledes fra sidste halvdel af 1. årtusind e. Kr. lignende høj kulturer: Tiahuanaco-kulturen, Chimu og Inkariget.

 

• Spanske og portugisiske kolonisation. Columbus' opdagelse 1492 af Bahamaøerne, Cuba og Hispaniola dannede optakten til den sp. kolonisation af L; siden fulgte Cortes', Pizarros og de Almagros erobringer. Nedkæmpelsen af de indianske høj kulturer og erobringerne fortsattes indtil de spanske besiddelser o. 1500 havde fået det omfang som de beholdt til 1800-tallet. Spansk Amerika var i princippet ligestillet med andre riger under spansk trone; der opbyggedes et stærkt centralstyre, udgående fra Sevilla og Det indiske Råd, oprettet 1524 i Madrid. Den portugisiske kolonisation indledtes med Cabrals ankomst 1500 til nuværende Brasilien; det portugisiske herredømme indskrænkedes til kyststrækningerne, først fra begyndelsen af 1700-tallet trængte portugiserne længere ind i landet. Styret af Portugisisk Amerika forblev gennem hele kolonisationsperioden mindre effektivt end i de spanske besiddelser.

 

• Administration og udbytning. Udnyttelsen af landets naturrigdomme, i første række ædelmetaller, skete i begyndelsen ved plyndring af og tuskhandel med indianerne; men efterhånden opbyggedes en minedrift og landbrug indførtes, først til lokalt forbrug, siden også for eksport, hvor sukkerdyrkningen var vigtigst. For at udnytte den hertil nødvendige indianske arbejdskraft indførtes i 1500-tallet encomienda-systemet, hvorved der skabtes grundlag for dannelsen af storgodser, latifundier, og en udbygning af landbruget, især i 1700-tallet. Det øgede behov for arbejdskraft, pga. indianernes uegnethed til arbejdet i minerne og plantagerne og den ændrede holdning til indianerne, medførte at tilførslen af afrikanske slaver blev en nødvendig forudsætning for driften af sølvminerne og plantagerne; slaveimporten skete oprindelig på kgl. licens, siden ved monopol til enkeltpersoner eller kompagnier. Fra 1600-tallet gjorde andre europæiske stormagter sig gældende i Latinamerika, således Frankrig, Nederland og England, men deres kolonier blev dog af mindre målestok end de portugisiske og spanske; disses økonomiske afhængighed af moderlandet vedvarede til slutningen af 1700-tallet. Se imperialisme.

 

• Uafhængighedskampene. Napoleonskrigene blev den umiddelbare anledning til Latinamerikas løsrivelse. Uenighed mellem grupper der ønskede fortsat tilknytning til Spanien under forudsætning af liberale reformer og grupper der ønskede fuldstændig løsrivelse gav i uafhængighedskampens første fase Spanien mulighed for genoprettelse af herredømmet i Latinamerika bortset fra Argentina. Uafhængighedskampens anden fase indledtes 1819 under ledelse af Simón Bolivar, og 1821 var hele Spansk Amerika bortset fra Cuba og Puerto Rico uafhængigt. Brasiliens løsrivelse fra Portugal forløb fredeligt med oprettelsen af kejserdømmet Brasilien 1822. Efter oprettelse og opløsning af forskellige statsgrupperinger, fx Stor-Colombia 1819-30, og Mellemamerikanske Føderation 1823-38, var Latinamerikas nuværende mønster af stater i store træk dannet inden udløbet af 1830erne. USA sikrede sig ved krige store dele af Mexico samt Puerto Rico; endvidere fik USA betydelig indflydelse i Cuba og Panama. Indtil slutningen af 1920erne intervenerede USA ved politiske kriser i flere mellem-amerikanske og vestindiske stater.

 

• Godsejere, kirke og militær. I de fleste af Latinamerikas stater blev godsejerne den politisk og socialt dominerende gruppe, støttet af militæret og kirken; efterhånden opstod voksende modstand fra handels- og industrifolk i byerne, støttet af den fremvoksende fagbevægelse. Verdenskrisen 1930 medførte politisk uro der ofte førte til militærkup. Efter 2. verdenskrig vekslede kupregimer og konstitutionelle regimer; kun i få af Latinamerikas stater gennemførtes reformer for at imødegå en voksende bybefolknings økononomiske og sociale krav, bl.a. i Bolivia i en kortere periode og på Cuba efter Fidel Castros magtovertagelse 1959. I slutningen af 1940erne blev det kommunistiske parti forbudt i de fleste af Latinamerikas stater og afløstes af social revolutionære grupper der ved guerillaaktivitet især søgte at rejse landbefolkningen.

 

• USA og Latinamerika. Parallelt hermed fik USA stigende indflydelse i Latinamerika og blev bl.a. dominerende i det i 1948 oprettede QAS. USA's intervention i Guatemala, Cuba og Dominikanske Republik førte til krise i forholdet mellem USA og Latinamerika. USA's dominerende stilling i Latinamerika fortsatte dog frem til 1977, hvor USA på baggrund af krænkelser af menneske rettighederne standsede militær og økonomisk hjælp til nogle lande, hvilket affødte adskillige landes afvisning af militær hjælp fra USA. Statsomvæltningen i Nicaragua 1979 har imidlertid skærpet USA's bestræbelser på at kontrollere den politiske udvikling i Mellemamerika. Fra slutningen af 1960erne er der sket forsøg på at udbygge forbindelserne til de europæiske stater og til Østblok-landene. Den politisk udvikling i Latinamerika har i 1960erne og 1970erne været præget af statskup hvorved størsteparten af Latinamerikas stater beherskes af militær-regimer, fx det parlamentarisk valgte, socialistiske Allende-styres fald i Chile 1973 og peronismens nederlag i Argentina 1976. Den politiske udvikling i Argentina, Haiti og Nicaragua i 1980erne kan dog tolkes som større gennemslagskraft for venstre-oppositionelle grupper.


........................................................................................................................


Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 154 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Abu Dhabihovedstad i den lille, rige oliestat
• Karnataka indtil 1973 Mysore: delstat i Indien
• Jharkhanddelstat i det østlige Indien; 79.714 km2, 33 mio. indb. (2011)

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os